Godmorgen kære minkavler
Hvis nogen kan forstå jeres angst og uro for hvad fremtiden må byde jer, så er det sådan en som mig. Og alt hvad jeg skriver til jer nu, er skrevet med al den medmenneskelighed, som enhver ansvarlig samfundsborger bør udvise. Men I bliver nok ikke glade for det jeg skriver – det er heller ikke meningen – beklager. Dette er en opsang om at kigge lidt mere indad end udad, om at forstå, at verden godt kan leve uden jeres produkt, og om at indse, at alting har sin tid.
Gu er det svært at miste sin månedlige indtægt – spørg enhver arbejdsløs om hvordan det føles. Her står ofte også hus og bil på spil, når indkomsten halveres.
Gu er det hårdt at se, at ens livsgrundlag forsvinder – spørg bare enhver langtidssygemeldt, som mister retten til dag- eller sygedagpenge.
Gu er det ikke sjovt, når ens erhverv forsvinder ud i det blå – spørg bare hvordan typograferne, litograferne, layouterne, fotograferne, filmklipperne, syerskerne, slagteriarbejderen eller enhver anden, hvis erhverv er blevet disrupted af enten teknologi eller globalisering har det.
Og gu er det ej festligt, at det man har investeret i forsvinder ”over night” – spørg enhver, der har investeret ensidigt.
Derfor er vi rigtig mange, som har forsikret os. Vi har betalt til vores A-kasse. Vi har videreuddannet os. Vi har tegnet syge- og helbredsforsikringer og spredt vores investeringer ud. Vi har lært – nogen på den lidt barske måde (og det er derfor, at vi forstår jeres frustration) – at livet er uforudsigeligt og ikke altid retfærdigt.
Men I bliver nødt til at indse, at minkens dage som produktionsdyr er slut. Det har været undervejs længe, ja lige side produktionen toppede i 2013 – og sikkert også før, hvor andre lande indså, at dyrevelfærd hverken kan eller skal glemmes. Der er intet i jeres produktion, som kan forsvares. Hverken det endelige produkt eller processen dertil. Selv det mest kummerlige burhønesæg har større vigtighed for menneskeheden end jeres fine pelse. Ikke at jeg støtter den form for produktion heller, men I forstår nok min pointe om, at fødevare dog er noget, vi mennesker har brug for.
Når I forlanger op til ti års kompensation for tabt indtjening, bliver jeg nødt til at fortælle, at almindelige lønmodtagere får to år på dagpenge, hvilket i kroner vil sige cirka 19.000,- brutto om måneden.
Når I forventer, at I skal have fuld ekspropriationsgodtgørelsen, så husk at en almindelig lønmodtager intet får, når deres arbejdsplads eller hverv nedlægges. Måske et AMU-kursus venter på det offentliges regning – men det er det.
I har selvfølgelig haft udgifter i jeres investeringer i produktionsapparatet – men dem har I haft et skattefradrag på, med et forventet afkast indenfor en fornuftig årrække. Og fra jeres gyldne år, har I vel haft nogle midler at investere med? Det er sådan andre selvstændige iværksættere i hvert fald gør. Det er ok at have drømme, men det er også nødvendig at være realist, når man investerer.
Jeg vedkender mig, at jeg ikke kender særlig meget til jeres økonomi, men jeg har dog fulgt med i andre troværdige skribenters gennemgang af tal givet af Danmarks Statistik om jeres branche – og det gik vist ikke så godt, som I gerne vil have det til at lyde. Og jeg har set billeder fra jeres produktion, der – udover at se modbydelige ud set fra et dyrevelfærdssynspunkt – ikke giver mig en tro på, at I selv har taget smitterisikoen særlig alvorlig. Hvor myndighedernes medarbejdere er iført alverdens sikkerhedsudstyr, ser jeg jer og jeres medarbejder går ind og ud af staldområderne uden særlige foranstaltninger. Og det får mig til at drage den nærliggende konklusion, at I ikke har taget jeres ansvar som producent, arbejdsgiver og medborger særlig alvorligt.
Nej, det er virkelig ikke rart at blive ramt på økonomi eller på drømme. Og I skal selvfølgelig som alle andre, der rammes af C19-invasionen hjælpes. Ligesom de, der før Corona var andet end navnet på en pisgul øl, var ramt af livets alvor og tilfældigheder skal. Men som driftige lønmodtager, arbejdstager og -giver er man også pligtig til at sikre sig mod netop det uforudsigelige, gemme lidt til natte og så i øvrigt udvise rettidig omhu og forstand.
Mange uden for minkbranchen kigger lige nu måbende på jer og jeres krav. Nuvel, selvfølgelig skal gældende lov overholdes – eller i det mindste ændres af et flertal i Folketinget. Men ser man bort fra denne – alvorlige – fodfejl, så ændre det ikke ved, at I minkavlere har lullet jer ind i en tror på evig velstand og at manglende dyrevelfærd ikke er et fremtidsproblem. Nej, det er aldrig rart at blive vækket af en dejlig drøm, men det bliver I nu.
#minkavl#corona#statsstøtte#minkgate
This Post Has 0 Comments