skip to Main Content
Visuel kommunikativ kan dræbes af tekniske løsninger

Visuel kommunikation er mere end tekniske løsninger

 

Med Tante B’s opsigelse af de pt sidste fastansatte og levende visuelle formidlere på avisen følger en at Danmarks ældste aviser trenden blandt trykte medier med at overlade visuel formidling til teknik, pre-fabrikerede sidelayouts og video/animationsformidling.

Et spørgsmål om vilje

Der er bestemt intet i vejen med at understøtte artikler, historier eller viden med levende billeder. Der er bestemt heller ikke noget i vejen med at ansætte dygtige medarbejdere, der evner at styre både teknik, grafiske kompositioner og visuel identitet. Men der er noget i vejen med at opsige medarbejdere ud fra en devise om, at de som udgangspunkt ikke kan omstilles til produktion af levende grafik. For visuel kommunikation er ikke alene at være trendy eller at følge med den teknologiske udvikling, og vise at man som gammeldags trykt medie evner ”at følge med”.

Hvis der er nogle, som evner at følge med, så er det grafiske designere. Det har vi gjort siden det sidste blybogstav blev sat og det sidste foto blev fritskrabet med skalpellen. Om nogen har vi i de sidste tre årtier tilegnet os viden og indsigt i de visuelle teknologiske landvindinger. Derfor er det beskæmmende, når Berlingske chefredaktør, Tom Jensen, udtale at ”det ikke er muligt at efteruddanne avisens nuværende grafikere til de nye opgaver (red: inden for motiongrafik og video)”.

Knowhow ryger ud med badevandet

At man på Berlingske ikke evner at efteruddanne sit personale, så de kan varetage nye opgaver, er en ledelsesmæssig farce og skændsel. Jeg er endnu ikke støt på en veluddannet grafisk designer, som ikke gerne vil lære ny teknologi. Når jeg ser, hvem der sidder med på blandt andet VIF’s kurser, så er det begavede, dygtige og entusiastiske visuelle formidlere, der som udgangspunkt ønsker at arbejde visuelt med de bedste værktøjer – også motion grafik og video-produktion. Den knowhow som medarbejderne ligger inde med ryger nu ud med badevandet til fordel for en ensidig teknologisk tilgang til visuel kommunikation. Det er min påstand, at der mellem de 45-65-årige grafiske designere i mediebranchen ligger en fantastisk mængde visuel erfaring og viden kombineret med en helt utrolig åben tilgang til den teknologiske udvikling, som arbejdsgiverne ikke værdsætter værdien af – alene fordi de tænker kortsigtet på økonomi og har en “falden på halen”-tilgang til nye teknologiske visuelle muligheder, uden at se på den samlede visuelle kommunikation for produktet.

Det lugter af spareøvelse

De fleste i ovennævnte alderssegment har været med fra den spæde teknologiske start, og har – ofte uden hjælp – fundet ud af at jonglere mellem de fleste af Adobes programme, diverse workflow-systemer, MS officespakke og virksomhedernes forskellige intra-løsninger. Det er simpelthen ikke i orden at påstå at “et teknologiskifte” ikke gør det muligt at efteruddanne sine loyale medarbejdere.

Nuvel, det kan være at de opsagte medarbejder har meldt pas på ”den levende” opgaven, og så giver det mening at ansætte personer med lyst og evner ud i den øvelse. Men avisen melder samtidig ud, at (statiske) infografikker nu vil blive købt fra Infogram – altså stockphoto for infografik. Hermed mister man i høj grad den visuelle sammenhæng for mediets samlede produktion, og det er her kæden falder af. For fire bliver til tre – og det lugter af spareøvelse – og det lugter af manglende indsigt i vigtigheden af visuel formidling i form af sammenhæng, idéudvikling, branding og understøttelse af den verbale formidling.

Man kunne sige, at det er synd for Tante B, men det er faktisk mest synd for de læsere af mediet, som med sikkerhed vil opleve et fald i kvaliteten af avisens formidling.

#visuelkommunikation #berlingske #tanteb #besparelser

bBerlingskeBerlingske TidendeefteruddannelseopsigelseTante B

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste blogindlæg

Back To Top

Vi indsamler ikke dine informationer. Se mere

Cookie-indstillingerne på dette websted bruges kun, hvis du kommenterer på blogindlæg. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "OK" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk